Tankesæt

Velkommen til Annes-angstside.dk

 

 

Tanker.

 

Angst og depression, men angst især har meget med tanker at gøre, har jeg opdaget. Jeg har fokuseret på de fysiske konsekvenser af angsten, men har ikke været klar over at det har været tanker der satte angsten i gang. Hvem kender ikke til den tanker der slår ned i en "Åh nej det går ikke". "Nej det kan jeg ikke klare". "Tænk hvis det går galt" "Nu bliver jeg syg" "Tænk hvis jeg gør noget pinligt" osv.

 

For at afdække hvad man egentlig tænker, fordi det er jo mange gange ubevidste tanker, tanker som kommer helt automatisk, så kan første skridt være at tænke tilbage når man får angst. Hvad tænkte man/hvad for igennem hovedet lige før angsten kom? Skriv tankerne ned og skriv ned om der har været specielle omstændigheder ellers, stress eller andet, der har været med til at tricke angsten.

 

Der findes et skema man kan bruge der ser således ud:

 

Situation Automatiske tanker Følelser og fysiske symptomer Sikkerhedsadfærd Alternativ tænkning/kognitiv tænkning

Panikangst i supermarkedet Åh nej nu bliver jeg svimmel, pinligt Svimmel, sveder, uvirkelighedsfornemmelse Styrter ud af supermarkedet. OK jeg bliver svimmel, det har jeg prøvet mange gange før, der sker ikke noget.

Angst før man skal til fest Det går nok galt, det er pinligt Urolig mave, tænker uklart, bliver stresset Melder afbud. Ok det er svært at skulle til festen, men jeg er nok ikke den eneste der er nervøs for det.

 

 

 

Mødet med angsten

 

 

Jeg har hørt fra andre at de har øvet sig i at møde det som man forestiller sig er pinligt og forkert. Det kan være at man er bange for at besvime i et Supermarked. Så prøver man en dag at gå hen til en ansat og spørge efter et glas vand fordi man er lidt utilpas. Så oplever man at det ikke er farligt. Det kan være man til et selskab med vilje taber gaflen og ser at det ikke er så pinligt endda.

Man kan tage små skridt. Er man bange for at køre i bus, så tag en tur bare nogle få stop. Man kan tage bussen hvor man ved man kan stå af, og så bare lokke sig selv med et stop mere og et til og så se hvor langt man tør køre. Er man bange for at skulle være sammen med andre i et selskab, kan man tage til det, men sige til værten at man desværre må gå på et tidspunkt fordi....?

En anden er at man underspiller. Et eksempel på det kan være f.eks. bliver jeg temmelig stresset når jeg skal køre med tog og besøge familie i en anden landsdel. Jeg er bange for togturen (får panikangst og vil af), jeg er bange for at det går galt når jeg skal spise med min familie (at jeg bliver syg), jeg er bange for at sove ude hos dem, og at jeg som altid skal ligge hvileløs. Jeg har så underspillet, taget over til dem (en togtur på 4½ time) siddet et par timer og taget hjem igen samme dag. Det bliver mere overskueligt, jeg viser jeg tager angsten alvorligt, at jeg forstår den, men at den ikke skal forhindre mig i at se min familie. Jeg kan godt sidde på vej hjem i toget og ærgrer mig over at turen blev så kort, altså i stedet for angsten, så kan jeg godt ærgrer mig over det blev så kort, en klar forbedring i forhold til angsten.

Man kan også have en gulerod. Altså hvis man gør det der giver angst så giver man sig selv en gave bagefter.

Man kan indvie andre i at man vil noget der giver angst og om de kan være der som en støtte for en.

 

annes-angstside.dk