Stress

Velkommen til Annes-angstside.dk

Hvad er stress?

 

Hvad er stress: Stress er en tilstand der er tæt på andre tilstande som angst og vrede. Det er et urinstinkt der stammer fra at være i fare. Når man er i fare skal man beskytte sig selv have ekstra energi og tænke hurtigt og klart. Stress kommer af enten en pludselig opstået situation (går over vejen er ved at blive kørt over/blive konfronteret med en situation eller person som man har meget dårlig erfaringer med/ en ny situation hvor man ikke ved om man magter det) eller af en længerevarende påvirkning det kan være i privat livet og eller arbejdslivet. Det som ligger øverst på stress listen er længerevarende alvorlig sygdom, manglende trivsel i privat eller arbejdslivet, dødsfald, forelskelse…det der skiller almindelig haven travlt og være stresset er flere fysiske og mentale symptomer. Stress viser sig kemisk ved at hjertet arbejder hurtigere (i højere kadence) adrenalin strømmer rundt i kroppen, forstyrrelser i tilførsel af kemiske impulser til hjernen, ubalance i tilførsel af signalstoffer til hjernen. Det er meget individuelt hvad og hvornår man føler stress. For den enkelte er der også perioder hvor man klarer travlhed bedre end i andre perioder.

 

Hvad er de fysiske symptomer: Pludselig opstået angst, søvnproblemer, manglende interesse i de almindelige funktioner såsom mad drikke personlig pleje samværet med andre, tørhed i munden, uro (kan ikke sidde stille), svært ved at koncentrere sig om ting der sker udenfor en, tics, spændinger, udmattethed, kulde/varme/lyd/lys følsom, hovedpine. Vrede.

 

Hvad er de mentale symptomer: Følelse af kaos, at man er utilstrækkelig, at ting og tanker går i ring, at man ikke magter/orker/kan noget, tomhedsfornemmelse, følelsen af at man vil af toget, at der ikke er noget der overhoved lykkes for en.

 

Hvad kan gøres: for det først er det allervigtigst at kende ens egne fysiske og psykiske reaktioner, og i næste omgang analyserer hvad der stresser en selv mest om det har noget at gøre med egne/andres forventninger, om man er urealistisk i egen formåen, om man påtager sig ting man ikke bryder sig om osv. Hvis man ved man kommer i en periode med ”stress” på så at se om man kan sortere noget fra, dele opgaven med andre, snakke om at man har en masse at se til, planlægge, sætte små mål og skrive dem ned og glæde sig over at man kan strege ud. Er skaden sket så er det første og vigtigste at man hygge sig og slappe af og gøre noget der glæder en selv, det kan være alt fra at grave grøfter, til at se en god film, til at lave et hyggeprojekt, til at tage væk og holde fri/ferie, at man snakker om det og bliver lyttet til, på det tidspunkt er det ikke hensigtsmæssigt for omgivelserne at komme med gode råd og kræver at man bare kan fortælle en masse og være pokkers rationel, det vigtigste er at vide man ikke er klar til den lukkede.

 

Hvad gør stress ved kroppen?

 

Når kroppen udsættes for stress, stiger udskillelsen af kroppens flugthormon, adrenalin. Det sætter kroppen i stand til at yde noget ekstra - handle og tænke hurtigere

 

Adrenalin er fra naturens side kun beregnet til at hjælpe individet kortvarigt. Udover stigningen i udskillelsen af hormonet adrenalin, stiger udskillelsen af binyrebarkhormonet kortisol også. Dette er bl.a. med til at dæmpe infektioner.

 

Stigningen i hormonerne bevirker:

 

Puls og blodtryk stiger. Blodet kommer dermed hurtigere rundt i kroppen. Dette kan på langt sigt medføre åreforkalkning

Blodet tilføres især muskler og hjerte, så musklerne og hjertet kan arbejde mere. Dette kan på langt sigt medføre forhøjet blodtryk

Ekstra røde blodlegemer frigøres fra milten, for at blodet kan transportere mere ilt. Blodet bliver tykkere, hvilket kan føre til blodpropdannelse

Blodpladernes evne til at klæbe sammen øges, for at blødning hurtigere kan standses. Det har imidlertid også som ulempe, at det måske kan føre til dannelse af blodpropper på langt sigt

Sukker og fedtindhold i blodet stiger, så musklerne har mere energi at arbejde med Dette kan måske på langt sigt føre til sukkersyge og åreforkalkning

Svedudskillelsen stiger, så kroppen kan komme af med varmen.

 

 

Fysiske symptomer

 

hjertebanken

brystsmerter

hovedpine

svedeture

indre uro

rysten på hænderne

svimmelhed

nervøse trækninger

frysen

åndenød

mavesmerter

rumlen i maven

hyppig vandladning

diarré

kvalme

appettløshed

vægtab

nedsat lyst til sex

smerter

hyppige infektioner

forværring af kronisk sygdom

 

Psykiske symptomer

 

ulyst

træthed

hukommelsesbesvær

koncentrationsbesvær

rastløshed

irritabilitet

angst

nedsat humoristisk sans

følelse af udmattelse

depression

 

Adfærdsmæssige symptomer

 

søvnløshed

lav selvfølelse

hyperventilation

følelseskulde

uengagerethed

indesluttethed

vrede

aggressivitet

mistro

nedsat præstationsevne

ubeslutsomhed

øget brug af stimulanser

medicinmisbrug

øget sygefravær

 

 

 

Psykiatrifonden har følgende ti gode råd.

 

1. Lær dine stress-symptomer at kende. Brug dem som advarselssignaler.

 

2. Forsøg at finde ud af, hvad der giver dig stress. Er det arbejdet? Familien? Økonomien? Dine egne krav til dig selv? Er det noget,...

 

 

...du kan eller vil ændre på?

 

3. Hvad kan du gøre? Sætte farten ned. Tale med nogen om det. Tage en ekstra fridag. Skifte job. Søge læge.

 

4. Er det småting, der stresser dig? Noget der ikke bør optage dig?

 

5. Lad være med at gruble for meget over noget, der måske sker.

 

6. Acceptér det uundgåelige.

 

7. Kompensér på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med familien og omvendt.

 

8. Tag imod omsorg fra venner, kolleger og familien.

 

9. Vær realistisk, når du sætter dig mål.

 

10. Få kontrol over dit liv. Prøv at ændre det, der kan og bør ændres. Acceptér det, der ikke kan ændres, og sæt pris på de mange gode ting her i livet. /lle

 

annes-angstside.dk